Rolleperspektiv

Rolleperspektiv er en kreativ proces, der ligesom omvendt brainstorming anvender et mellemtrin for at komme frem til konstruktive idéer.

Teknikken kan anvendes til at viderudvikle idéer, finde løsninger til problemer og opgaver, eller udvikle helt nye idéer.

Rolleperspektiv går ud på at anvende forudbestemte synsvinkler, der er repræsenteret ved forskellige roller, til at idéudvikle.

Husk at notere alle resultaterne af teknikken ned, så alle i gruppen kan se disse. På denne måde har hvert medlem lettere ved at komme med idéer, og det resulterer oftest i bedre idéer.

Der er 4 faser i rolleperspektiv:

 

 
 
ansigt3

Fokusering

Den første fase i rolleperspektiv går ud på at formulere fokusområder for opgaven. Der vælges det mest idéskabende fokusområder og denne anvendes i teknikken. Måske er opgaveformuleringen allerede givet på forhånd, så kan denne bruges.

Rollevalg

I fasen rollevalg vælges et antal roller, specialister eller andre fagpersoner som ikke har nogen relation til opgaven. Teknikken ser opgaven fra andre rollers perspektiver, så det er vigtigt at vælge nogle forskelligartede synsvinkler, man normalt ikke ville høre. Eksempler på dette kunne være en mekaniker, fremtidsforsker, kunstner, turistchef os.v..

Spontane idéer

Tredje fase bruger rollerne fra forrige fase, som udgangspunkt til at udvikle spontane idéer. Hver person får uddelt en rolle fra 2 fase, og herefter ses opgaven fra denne rolles synsvinkel. Man spørger altså “Hvordan ville min rolle løse denne opgave?”. Husk at denne og næste fase er kreative processer, og derfor må der ikke vurderes eller kritiseres på de idéer der kommer op. I stedet for “Ja, men…” kan “Ja, og…” anvendes. Husk at skrive alle idéer der kommer ned, og sørg for at alle kan læse dem. Kom gerne med vilde og urealistiske bud på, hvordan rollerne ville kunne løse opgaven.

Brugbare idéer

I den sidste fase skal idéerne fra forrige fase bruges. Idéerne vil højst sandsynligt være af blandet kvalitet, og derfor ses der på dem i 4 fase. Nu ses idéerne ikke længere ud fra en rolles perspektiv, nu ser man problemet fra ens egen synsvinkel – altså hvad man selv føler. Man ser altså på hver idé og spørger hvordan idéen kan ændres, så den bliver realistisk og brugbar.


 
 
 
 

 
 
 

Med teknikken tages de spontane idéer altså og ændres til brugbare idéer. Det kan være at nogle af idéerne ikke kan ændres, da nogle måske allerede er brugbare, eller andre måske afføder nye idéer der er brugbare. Der er måske idéer fra 3 fase som man ikke kan få noget ud af.