Multi forretningsmodel

 

En multi forretningsmodel sammenkobler to eller flere grupper af kunder. Med en sådan forretningsmodel afhænger værdien af den ene gruppe af den anden, da den ene kundegruppe kun kan få værdi, hvis den anden kundegruppe også er repræsenteret. Forretningsmodellen kører via en platform, og denne platform skaber så værdi ved at forbinde forskellige kundegrupper. Jo flere brugere en sådan forretningsmodel har, des mere værdifuld bliver den.

 

høne og ægHønen og ægget

Forretningsmodellen har eksisteret i lang tid, men er blevet mere udbredt med internettet. Blandt succesfulde eksempler er der f.eks. Visa, Windows, Google, Facebook og mange andre. Visa skaber værdi ved at sammenkoble butikker og kunder, Facebook og Google ved at sammenkoble virksomheder og brugere, ja der kunne fortælles eksempler på denne forretningsmodel i laaang tid. Læg dog mærke til hvor vigtige begge kundegrupper er – Visa ville f.eks. ikke være noget værd uden både forhandlere og kunder.

Ægget og hønen dillemmaet kommer op ved multi forretningsmodellen, da det er svært at få en kundegruppe ind uden at have den anden kundegruppe repræsenteret. En måde dette kan løses på, er ved at oprette kundesegmenter. Selvom en virksomhed kan vælge at tjene penge på alle grupperne, vælges der ofte ét segment der genererer indkomsten, for at lokke så mange brugere fra den ene side til som muligt.

Det er vigtigt for virksomheder indenfor multi forretningsmodellen at spørge sig selv nogle nøglespørgsmål: Kan vi skaffe nok brugere på begge sider af platformen? Hvilken gruppe er mest prisfølsom? Er det kun muligt at dække udgifterne på én af grupperne, og den anden gruppe derfor må dække udgiften?

Da Wii tog kampen op mod Playstation og Xbox

Konsolmarkedet på flere milliarder kroner, er et fremragende eksempel på virksomheder med multi forretningsmodeller. På den ene side skal virksomheden kunne skaffe så mange brugere som muligt for at kunne få spiludviklere til at udvikle spil til konsollen. På den anden side vil brugerne kun have konsollen hvis der er nok interessante spil, til at kunden ser konsollen som værdifuld. Denne konkurrence er meget hård i denne branche, og kører hovedsagligt mellem Sony (Playstation), Microsoft (Xbox) og Nintendo (Wii, 3DS med mere).

Sony og Microsoft dominerede totalt konsolmarkedet, indtil Nintendo kom med deres konkurrent Wii. Wii’en var et nyt pust på markedet, hvor både teknologien og deres value proposition var differentieret. Nintendo var i nedgang før udgivelsen af deres Wii, og var faktisk tæt på en konkursbegæring. Wii’en ændrede dog dette, og gav dem en meget stor andel af konsolmarkedet. Xbox og Playstation har siden tidernes morgen henvendt sig til de hardcore gamere, og har konkurreret på pris og ydeevne. For deres målgruppe, hardcore gamere, var kvalitet, grafik, processerevne og andre ting et must for en konsol. Faktisk var kampen om ydeevne så stor, at hverken Microsoft eller Sony tjente penge på deres konsol – de tjente pengene på andre ting, nemlig licens fra spiludviklere og royalties.

playstation controller

 

Wii så markedet anderledes

Nintendo ændrede markedet totalt med deres Wii. Ligesom konkurrenterne var Wii’en baseret på en multi forretningsmodel, men modellen differentierede sig på flere måder. I stedet for at henvende sig til gamerne, henvendte Nintendo sig til de normale familier, hvilket hverken Sony eller Microsoft før havde gjort. Konsollen vandt virkeligt verdenens familier, og grunden var blandt andet den lavere pris og de nye fysiske bevægelser.

De sjove spil der fulgte gratis med, som Nintendo selv havde udviklet, lokkede en masse kunder til, hvor spiludviklerne efterfølgende automatisk kom. Nintendos Wii behøvede heller ikke samme ydeevne som konkurrenternes, da spillene var lette at trække, og derfor tjente Nintendo fra begge kundegrupper – noget som konkurrenterne ikke kunne. Nintendo gjorde altså et kæmpe kup ved at se lidt anderledes på dette ellers konkurrenceprægede multi forretningsmarked.