Denne virksomhed slår Facebook i kampen om værdifulde data
19 aug 2015

Denne virksomhed slår Facebook i kampen om værdifulde data

19 aug 2015

Facebook kan forudsige vores personlighed mere præcist end det meste af vores tætte familie og venner. Det konkluderede forskere fra både Cambridge og Stanford universitet i Januar. Og selvom man fortæller sine tætteste venner rigtigt meget, er det vildt at tænke på at de tusinde ansatte hos Facebook ved endnu mere. Men der er noget der er vildere at tænke på – nemlig, at virksomhed 23andme ved meget mere om deres 1 million kunder.

23andme er en amerikansk virksomhed, der giver helt almindelige amerikanere mulighed for at se deres gener og DNA på en brugbar og interessant måde. Måden de gør det på, er ved at sælge en kop som kunden skal spytte i, sende tilbage, og efter 2-3 uger kan kunden så nemt analysere sine gener via deres hjemmeside og via en masse ekstra apps på siden. 23and me giver altså amerikanerne en nem, hurtig og billig mulighed for at analysere sit helbred.

Spyt i din 23andme for at analysere dig selv

Spyt i din 23andme for at analysere dig selv

 

Blev (selvfølgelig) årets opfindelse

23andme er blevet stort og har fået over $160 millioner i investeringer, fra serie A til serie D investeringer. Virksomheden analyserer over 240 forskellige tilstande med dit helbred, så du kan finde sygdomme eller andet ved denne test. Med andre ord, er der en god grund til, at TIME magazine kaldte 23andme for årets opfindelse i 2008.

Virksomheden er gået ind i flere nicher nu, og prøver hårdt på at forebygge sygdomme som parkinson, samtidig med at de samler folk med samme sygdomme på online communities. Ved at gøre dette, formår 23andme at få de syge til at snakke om netop deres virksomhed og produkt. Faktisk er der over 10.000 parkinson syge i communitiet, hvilket gør den til verdens største af sin art – det kalder jeg word of mouth.

Målgruppen hos 23andme er folk der er proaktive omkring deres helbred. Men selvom helbredet spiller en meget stor rolle for 23andme, er det faktisk en anden funktion der har hyped 23andme i USA – Nemlig muligheden for at få sit stamtræ med. Det har selvfølgelig spredt sig som steppebrand i medierne, hvor der er kommet flere lykkelige historier om genforeninger frem. PR er dog ikke det eneste 23andme har designet ind i sit produkt, de har nemlig også gjort det utroligt nemt at sammenligne og dele sine resultater – en metode, der får kunderne til at snakke om 23andme med deres venner.

Folk med parkinson snakker om 23andme

23andme får folk til at snakke om dem

 

Svært for nye virksomheder

Lyder det som en branche du gerne vil ind i? Surt show – branchen giver nemlig de nuværende virksomheder som 23andme et kæmpe forspring. Nogle af grundene er:

  1. Der skal bruges højteknologisk udstyr til denne service, hvilket koster utroligt mange penge
  2. Nye indtrængere skal forske i lang tid for at få samme viden som 23andme ligger inde med
  3. De kloge hoveder der skal bruges til et sådan projekt er i høj grad allerede taget af virksomheder som 23andme

Dette gør, at konkurrencen på markedet holder sig nogenlunde på samme lave niveau, da man som ny virksomhed skal have utroligt mange ressourcer for at konkurrere med. Eftersom 23andme differentierer sig ved at være billige, nemme og brugervenlige, ser de ud til at kunne vinde store markedsandele de kommende år.

Selvom 23andme har omsat for høje summer på deres kits, er det slet ikke slut endnu. Virksomheden har sat prisen helt ned til $99, hvilket gør at alle amerikanere har råd til produktet. Med sundhed-/fitness-/ helbredsbølgen der er kommet det seneste stykke tid, ser virksomheden ud til at have stor vækst i vente. De har brugt samme strategi som f.eks. Ryanair, og har givet en stor gruppe mennesker muligheden for at være med, der hvor det før var umuligt rent økonomisk. Men det er ikke engang på deres nuværende marked, at 23andme kan komme til at tjene størstedelen af deres penge.

Det er meget dyrt at konkurrere med 23andme

Det er meget dyrt at konkurrere med 23andme

 

23andme og big data

23andme er med deres DNA-analyser af kunderne i besiddelse af de vigtigste informationer om kunderne – glem at facebook ved du kan lide katte, 23andme ved alt om din krop, helbred, kommende sygdomme og meget andet. Med stigende brugerskare er det altså kæmpe summer af de mest vitale informationer mennesket besidder, hvilket giver en database der har så høj værdi man næsten ikke tør tænke på det.

Hvad vil 23andme gøre med disse oplysninger? Virksomheder og lande har meget stor interesse i disse informationer, som kunderne via kontrakten er gået med til at kunne deles. Deres kits er måske et $100-millioner-om-året-marked, men vitale informationer om en masse amerikanere er af langt langt højere værdi. Forsikringsselskaber, medicinselskaber, HR-folk og mange andre vil hungre efter disse informationer. Tænk hvis et forsikringsselskab kunne se om deres potentielle kunde havde en skjult sygdom, eller medicinselskaberne kunne lære deres kunde at kende langt bedre end i forvejen.

23andme er glade for at du kom til at kende dig selv

23andme er glade for at du kom til at kende dig selv

 

Big data er fremtiden for mange

23andme går en fremtid i møde med kæmpemæssig vækst, pg.a. deres smart finte med billige DNA-tests og dyre data. Dette blogindlæg er lavet for, at du kan få inspiration til mulighederne indenfor big data. Mange brancher overser muligheden for at bruge big data – om det så er til at forudsige trends, optimere produkter bedre til forbrugerne, hjælpe med at købe den rigtige mængde produkter ind til lageret eller sælge flere produkter til kunderne.

Så hvad end din virksomhed laver, kan det anbefales at indsamle og analysere alle de data du indsamler. Hvis man vil slå virksomheder som Amazon, Facebook og Google bliver man nødt til at konkurrere på lige vilkår – noget man kun gør, hvis man ved lige så meget om forbrugerne.

Opdatering: 23andme og andre af denne type virksomheder blev fra December 2013 forbudt at foretage prøver om helbred. Virksomheden er derfor i dag tvunget til, indtil videre, kun at kunne fortælle om stamtræ og familiesammenhænge. Læs mere om det her.

     
     

Sulten efter mere?

Vi sender hver 14 dag en netværksmail ud med de bedste tips om forretningsudvikling. Hver gang vi sender en netværksmail finder vi også en ny vinder af 2 timers gratis hjælp til forretningsudvikling. Tilmeld dig netmærksmailen for at vækste din forretning, og deltag samtidig i konkurrencen om 2 timers gratis konsulent-arbejde :-)

             

Andreas Nielsen
Find mig på

Andreas Nielsen

Jeg er en forretningsudvikler fra Herning, der har flere virksomheder bag mig. Jeg elsker at få B2C virksomheder til at vækste, og derfor er jeg partner i the goldwhale.
Andreas Nielsen
Find mig på
Leave a comment
More Posts
Comments
Comment

 

Sulten efter mere?

Hver 14 dag sender vi en netværksmail ud med de bedste tips om forretningsudvikling. Vi finder samtidig endnu en vinder af 2 timers gratis forretningsudvikling.
Skriv din email og bliv tilmeldt netværksmailen: