Associationsteknik

 

Associationsteknikken er en hurtig teknik, der mest egner sig til udvikling af idéer på områder der er helt nye. Teknikken bruges bedst i starten af en idéudviklingsproces, da den ofte giver mange idéer man kan arbejde videre med. Associationsteknikken består af fire faser, der er som følger:

associationer

 

1. Associationskæde

Der dannes en kæde af ord uden relation til selve opgaven. Man skal altså forsøge så vidt muligt at glemme opgaven, og rette fokusset på teknikken i stedet.

Der vælges et tilfældigt startord, som kan være hvad som helst (et objekt, et sted eller hvad det nu skulle være). Ud fra startordet siger man så et ord som man associerer med det foregående ord, og hvis startordet var stol kunne det associerende ord være bord. Her fortsætter næste medlem så, med at associere ud fra sidst nævnte ord, nemlig bord. Dette fortsættes indtil i har 20-30 ord.

 

2. Fokusering

Anden fase af associationsteknikken består i at vælge et fokusområde. Lad os antage vi er Hasbro, og vil lave et nyt brætspil til børn. Nu skal vi så vælge det mest idéskabende fokusområde der er muligt, og dette kan være rigtigt svært. For eksemplets skyld siger vi, at fokuseringen bliver at lave et brætspil til børn, der er får dem til at bevæge sig.

 

3. Idéskabelse

Tredje fase går ud på at lave forbindelser mellem de enkelte ord og det valgte fokusområde. På denne måde vil der opstå idéer, som noteres ned. Nogle ord i associationskæden vil ikke skabe idéer, mens andre vil skabe flere idéer – men normalt giver denne teknik nogle gode spontane idéer og indfald. De spontane idéer og indfald bliver ofte viderbygget af andre medlemmer, hvilket igen giver nogle spritnye idéer. Husk ikke at vurdere eller være kritisk, da det er her der bliver skabt idéer. Hvis idéerne vurderes eller kritiseres bremses den kreative proces.

 

4. Konkretisering

Idéerne i tredje fase vil højst sandsynligt være af meget blandet kvalitet. Nogle af idéerne er sågar kun tanker, så derfor bruges fase 4 til at konkretisere alle idéerne.

Nogle af idéerne kan konkretiseres, andre er allerede er konkrete i forvejen og nogle kan man slet ikke gøre noget ved. Det er nemmest at konkretisere idéerne med en masse hvordan-spørgsmål, som f.eks. “Hvordan kan denne idé udføres”.

Disse konkretiserede idéer er resultatet af teknikken.